#13 Mp3 afspillere

Jeg har tidligere været inde på at mp3 formatet blot er et komprimeret musikformat hvor noget af den lyd som ikke er hørligt for det normale øre er smidt væk. Men der findes en lang række andre lossless lydformater f.eks. "flac" eller "ape" som ikke smider lydinformation væk.

De fleste "mp3" afspillere kan afspille flere formater end netop mp3. Mp3 er dog mest udbredt og selv iTunes vil helst konvertere microsofts wma til mp3 format ved import til iTunes database.

Eet er dog de små bærbare afspillere som vores Zen eller iPod, noget andet er afspillere specifikt lavet til at stå sammen med ens musikanlæg. Der findes en uendelig række af forskellige stationære afspillere. Noxon 2 herover har jeg selv erfaring med, og den er bl.a. kendtegnet ved at der er trådløst netkort indbygget i den, sådan at den trådløst kan hente musikken fra en computer på netværket, eller en hjemmeserver.

I ugens opgave står der bla. at man skal prøve at rippe en cd til ens zenplayer. Da jeg er musiknørd har jeg naturligvis rippet hele min samling til mp3, som netop ligger på en hjemmeserver og som trådløst kan afspilles på de 2 stationære afspillere som vi har. Overførslen til Zen afspilleren gik som en drøm: Jeg fortrækker at bruge stifinderen direkte, istedet for at bruge det medleverede program.

#12 YouTube og Bibstream

Adobe har længe haft gang i sit Flash format, som YouTube mfl. bruger, og på det sidste er Microsoft så kommet på banen med sit flashlignende format som hedder Silverlight, og BibStream har valgt at bruge Microsofts format, som man ikke ville bemærke, hvis det da ikke lige var fordi det først skulle installeres først.

YouTube har i mine øjne de samme problemer som flere af de andre web2 teknologier: den overvældende mængde af meningsløst pjat fortynder nytten. BibStream synes dog noget mere fokuseret og nyttig. Men det er dog først i det øjeblik at BibStream bliver alment udbredt og deres indhold mange gange større end det er nu, at jeg kan se en fremtid for det.

Den meste sete BibStream strøm:


Den meste sete YouTube strøm:

#23

Det mystiske ved 23ting er at jeg egentligt ikke føler at jeg har lært ret meget om web 2. - Det føles mere som om jeg har været til et tupperwareparty hvor jeg blev præsenteret for en række produkter. Jeg havde flere af produkterne i forvejen, men Facebook, Google Docs og Last.fm købte jeg, og Facebook og Docs er jeg ved at være rigtig glad for.

Som buddhist wannabee gør jeg et alvorligt forsøg på ikke at være optaget af ydre ting, som at vinde en award, så jeg vil ikke beklage mig over nomineringerne, men blot udtrykke en vis forundring.

Jeg blev paf, da jeg fik at vide at min blog ikke var nomineret fordi indlæggene var for lange, så derfor fik jeg ikke spurgt ind til om der var andre mere kvalitative grunde til at at bloggen ikke blev valgt. I mine øre lyder det lidt som Salieris kommentar om "for mange noder" i Mozarts musik. Når man kikker på de nominerede blogs og artiklernes længde, er det iøjnefaldende at flere af de nominerede blogs rummer indlæg som tværtimod er ultra korte, hvilket åbenbart ikke er problematisk.

Men eet er form, noget andet indhold: Udover den generelle gennemgang af "opgaverne" har jeg i mine indlæg brugt tid på at lave research til en perspektivering af teknologien som rækker udover det igangværende projekt. Men det er måske der jeg har gjort fejl!? - Jeg har skrevet størstedelen af indlæggene ud fra en ambition om at formidle en konkret viden og det var sikkert også en fejl at prioritere den objektive beskrivelse af teknologierne mere end den personlige dagbogs småsnak om mine umiddelbare oplevelser.

#22 Fra web til wiki

Når man skal finde ny information om en given sag, og man gør brug af internettet i sin informationssøgning er det ofte en god ide at finde information fra flere kilder for at verificere dem. Og da Jeg netop har læst "Webbets vej til verden" af Tim Berners-Lee, vil jeg "holde Tim Berners-Lees historie op imod" den information om webbet, som findes på den danske del af wikipedia.

I bogen fortæller han hvordan han skridt for skridt opfandt den teknik som ligger til grund for webbet eller www. - Om hvordan dokumenter kan linke til hinanden.

Hvis du slår "www" eller "web" op på wikipedia finder du en artikel som forklarer hvad webbet er, men der står næsten ikke noget om dets historie, eller om hvordan det egentligt er opfundet uafhængigt af internettet, og som sådan blot er en ekstra service på internettet, blandt mange andre.

Artiklen om webbet er på den ene side alt for teknisk, og på den anden side ikke dækkende nok. For at kunne forstå hvordan tingene hænger sammen skal man altså igennem 3 artikler: Om webbet, "om inter netværket" og om websteder.

#21 Nutidens unge

Efter en tælling af poster på emnet religion i artos blogs kan jeg fortælle at der var 28 poster på den første side og at 4 af posterne var seriøse. Der var en ung mand med brugernavnet "Dystopi" som havde skrevet 2 af de seriøse indlæg og netop hans indlæg var ganske interessante. Lige omkring halvdelen af indlæggene var "off topic" hvilket vil sige at de ikke havde det fjerneste med religion at gøre.

Der var kristne, et enkelt muslimsk - eller i hvert fald en fortale for religiøs tolerance overfor muslimer, en kritik af Intelligent Design som Bush jo er påvirket af og endelig 2 indlæg som havde med numerologi at gøre.

Er der ikke noget med at "Vicki Berlin" eller en eller anden deltager i "Vild med Dans" har fået hjælp fra en numerolog til at finde det rette kunstnernavn? - Efter mit kig på Arto ser jeg en smule mere optimistisk på de yngre generationer, trods alt, og det kan da være at man skal til at holde øje med hvordan fascinationen af numerologi spreder sig..

#20 Tidsfordriv

Man kan sikkert være, godt og grundigt, optaget af ens egen digitale identitet - ens web presence. Som buddhist forsøger man, om ikke at eliminere sit ego, så at mindske ens interesse i det. Det er en hård kamp og facebook gør det ikke lettere - tværtimod..

For nogen tid siden oprettede jeg en facebook profil, men hidtil har det lykkedes mig helt og holdent at ignorere den og de henvendelser fra andre facebook brugere, som ind imellem dukkede op. Nu hvor facebook er med i de 23 ting synes jeg lige at jeg måtte checke om min profil stadig var der, og da jeg havde fundet den, og da jeg tilfældigvis fandt min ekskones profil hvor jeg kunne se at hun havde mange flere kontakter end jeg, var jeg hooked: Jeg måtte da se om jeg kunne få flere kontakter end hende.

Men nok om det rå konkurrenceelement: Eet er "viljen til at vinde" noget andet er at man kan få skrabet en masse irrelevante kontakter sammen, hvis man ukritisk inviterer hvem som helst. Og min erfaring er den, at en samlings kvalitet generelt er bestemt af hvormange gange man får sagt nej tak til potentielt materiale (Flere nej tak = bedre kvalitet). Så det er med andre ord ret usansynligt at jeg vinder den konkurrence, og hvad så - det er ret åndssvagt at være optaget af eks'ens gøren og laden, anyway.

Nå men Jeg fik mig da meldt mig ind i et par interessante grupper, ryddet op i fotosamlingen, og så fandt jeg ud af at en gammel ven havde et billede af mig fra starten af '90erne. Og det med at finde gamle venner er, i sidste ende, måske det bedste som facebook kan bruges til.

#19 Office på nettet

Google Docs er ikke ligefrem ligesom Microsoft office, men spørgsmålet er om ikke man alligevel ikke kan undvære 90% af de funktioner som Microsoft Office (herefter blot MS Office)  tilbyder. En professionel udgave af MS Office ligger i et prisleje omkring 5000 kr og Google Docs er gratis. Men Google Docs giver dig også en række fordele som du ikke har med MS Office:

MS Office skal opdateres i tide og utide og med office XP kunne det være temmelig besværligt med opdateringer fordi man ofte skulle bruge installations CDen, og hvem har lige installationscden liggende i skrivebordsskuffen? - Det er det fede med software som en service Saas - se den forrige artikel; det er ikke dit problem at opdatere - det er serviceudbyderens opgave, i dette tilfælde Google. Og hvor MS Office kan finde på at gå i sort fordi man har installeret et eller andet tilfældigt program på sin maskine, så er Google Docs helt uafhængigt af din maskine. - Du kan ligefrem åbne dine dokumenter på en hvilken som helst maskine i verden med Google Docs.

I kontorsammenhæng kan det være nødvendigt at flere mennesker arbejder med det samme dokument. - Det kan sagtens lade sig gøre i MS Office, men det er meget nemmere i Google Docs. 

Overgangen til udelukkende at arbejde på nettet er dog, på ingen måde, uproblematisk: Der ligger en noget anden kultur i "access instead of ownership" som i denne sammenhæng betyder at du ikke ejer officepakken - men har adgang til den. Og der er utvivlsomt også en hel del mennesker som vil være usikre på dette her med at ens dokumenter ligger hos google, og ikke hos een selv. Den helt ekstreme udgave af "access instead of ownership" kunne være at du ikke, fysisk set, har en musiksamling men blot har digital adgang til den eller at du ikke hver tredie uge modtager magazinet "Gør det Selv", men blot har adgang til deres artikler. Jeg tror at vi langsomt vil bevæge os fra "ejekultur" til "tilgangskultur", og har som sådan fred med det..

I Nakskov har vi eksperimenteret en del med at dele og redigere dokumenter i Google Docs og chattet dertil, og det fungerer jo fint. - Specielt i Googles nye browser, som jeg varmt kan anbefale! Se artiklen om "Chrome" på indspark.blogspot.com.

Her er en lille test af et spørgeskema skrevet i Google Docs (Rul ned for at se submit knappen!):

Resultatet af afstemningen kan du se i dette Google Docs regneark som er offentliggjort på dette link!

#18 E-Ting

Vi har haft fat i diverse I-Ting, nu er det så E-Tingene vi skal rode lidt med. E-Kalender og E-Boks er begge eksempler på web applikationer.

Microsoft og Google udkæmper deres tvekamp indenfor webapplikationer. Først kom gmail som var Googles svar på hotmail, og siden lancerede google så google apps, som var deres pedant til Microsoft Office. Bevægelsen fra programmer installeret på en computer til noget lignende der kan afvikles i en browser er ultramoderne for tiden og det findes i mange størrelser: Fra billige løsninger for private til store løsninger for virksomheder. Det kaldes SaaS - Software as a Service og når der går pop i den slags teknologier hopper alle, tilsyneladende ukritisk, med på vognen. Men problemet er at det ikke er alle applikationer som folk umiddelbart er parate til at bruge på nettet. - En ny webapplikation skal på den ene side tydeligt give brugeren nogle fordele som de ikke har med deres nuværende løsning og så skal webapplikationen virke "rock solid" - så stabil og sikker at brugeren tør tage skridtet væk fra den gamle løsning som hun føler sig tryg ved.

Både e-boks og e-kalenderen har potentialet til at blive lige så udbredt og accepteret som gmail, men forskellen er at e-boks virker fint, mens e-kalenderen virker ad h.... til. Og her skyder firmaet bag e-kaldenderen sig i foden fordi det virker så dårligt og når folk oplever hvor dårligt det virker mister de troen på ideen, hvilket er synd.

Jeg bruger e-boks, og er glad for den, da det er min oplevelse at det er lettere at holde orden på de "papirer" som jeg har i e-boksen end det er styre papirudgaven. Den plads som papirudgaven fylder i min bogreol ville jeg hellere bruge til bøger. Det dårlige der kan siges om e-boks, er at alle instanser ikke er med, og at det går langsomt med at få dem med.

E-kaldenderen tror jeg aldrig jeg kommer til at bruge - Outlooks kalendersystem er endnu uerstatteligt..

#17 Hvis jorden var en sandwich

Google Maps er fantastisk, men at de har åbnet det for alle mulige kreative "ombygninger" er genialt. Når man har fundet ud af at man kan trække rundt med kortet i vinduet er det lige før man ikke behøver at vide mere for at bruge det, og derfor vil jeg heller ikke bruge flere linier på at beskrive selve Google Maps.
Mashups eller "ombygninger" som jeg kalder det findes i alle afskygninger - fra de mest flippede til top professionelle.

Søren Rasmussens billedbog om "Manden som gravede ned til Kineserne" er fuld af løgn: Hvis du vil grave ned til kineserne skal du ikke grave fra danmark, men fra Argentina.
På "If the Earth were a Sandwich" kan du finde ud af hvor du ender, hvis du begynder at grave gennem jorden. Du trækker kortet sådan at pilen peger på dit udgangspunkt, men du kan trække i begge vinduer.

iRun.dk
iRun.dk er en anden og mere seriøs Google Maps ombygning. Med irun.dk kan du lave ruter. Her er f.eks. et link til en svømmetur tværs over Maribo sø. Som navnet antyder er siden lavet for folk som laver løberuter, men det er ikke udtryk for en begrænsning. Du trækker rundt med kortet, og klikker så de steder hvor du vil have at din rute går.

En GPS dims
Muligheden for at få vist billeder på Google Maps er virkelig interessant, men hvordan er det lige at man får registreret de nøjagtige koordinater for hvor billederne er taget!? - Check "Sony GPS-CS1KA" en nøgleringsdims som registrere hvor den er i verden x antal gange om dagen, og når du så kommer hjem og indlæser dine digitalfotos til din computer, tilslutter du også nøgleringen, og vupti - så har du GPS koordinaterne på alle dine fotos..

Jeg har udforsket Google Maps mulighederne og lavet en rute fra Tisted til Bahnhoof Zoo etc..

#16 iTunes trækker salget

Var det ikke for programmet iTunes, ville iPod ikke sælge halvt så godt som den gør. Der findes masser af konkurrenter til iTunes, men hverken den "Media Player" som er inkluderet i windows eller nogle af de mange andre, har halvt så mange brugere. Se her.

Og som bekendt er iTunes gratis for alle at bruge, den kan blot ikke umiddelbart "snakke" med din mp3 afspiller, hvis det ikke er en iPod - og dog; så synes denne googlesøgning at antyde noget andet. Men det er nu heller ikke det store problem at få mediaplayer til at kikke i samme katalog som iTunes gemmer lydfilerne i, og derigennem synkronisere med din mp3 afspiller.

Een af de mange ting som gør iTunes til et fantastisk program er netop dets udvalg af podcasts. Du kan hente de gratis podcasts i "iTunes Store", og du behøver ikke at blive registreret som kunde for at downloade podcasts. Når du har installeret og startet iTunes kan du i øverste højre hjørne skrive et søgeudtryk i søgebjælken, men det er endnu federe hvis du trykker på "Browse" i kategorien "Quicklinks" - Det åbner en hierakisk søgemulighed, hvor du først skal vælge om det er "Audiobooks", "Music" eller "Podcasts", siden skal vælge "Category" og tilsidst underkategori hvorefter du får en lang liste med podcasts som du gratis kan abonnere på.

Jeg havde ikke held med at søge mig frem til DRs program harddisken i iTunes, men efter en Googlesøgning på "harddisken podcast" kom jeg frem til en side hvor de havde lagt et iTunes ikon, og da jeg trykkede på det blev feedet automatisk åbnet i iTunes.

Hvorom alting er, så kan man i fin stil få glæde af iTunes, når man bare bruger windows mediaplayer til at synkronisere..

#15 Musik på tørresnor

Forrige artikel handlede om "musik i en kuffert" - Jeg trækker sandsynligvis metaforen for langt, når jeg nu skriver om musik på en tørresnor, men bær over med mig!! I byerne sydpå ser man indimellem tøjsnore spændt ud mellem bygningerne - tøjsnore som er monteret på hjul, sådan at man kan trække tøjet til sig. Man trækker, så at sige, en strøm (stream) af tøj til sig.

Den musik du kan opleve på lastfm er som "tøj på en snor" - der dog automatisk, bliver trukket frem til dig.. Hvis du har læst min forrige artikel "Musik i kufferten" ved du lidt om komprimering af musik. Lastfm streamer musikken til dig, strømmen er komprimeret til 128kbps hvilket er rigtig godt. De fleste net-radio-stationer kører mellem 96 og 128 kbps, men du kan også sagtens falde over stationer der sender med 32 eller 256 kbps. 32kbps giver en rædselsfuld baggrundsstøj og 256kbps giver en fremragende lydkvalitet, men det kræver en hurtig og stabil forbindelse. - Du skal ikke lade dig forskrække af alle tallene - Du kan se dem som et udtryk for kvalitet: Jo højere tallet, jo bedre kvalitet.

På live365 sammenligner de den streamede lydkvalitet med om det er AM, FM radio eller CD. Jeg synes at der er en god måde at formidle det på, men hertil skal det dog siges at alt under 96kbps er uudholdeligt at høre på.


Joe Bonamassa er en fremragende bluesguitarist, og da jeg gerne vil høre ny musik i bluesgenren vil jeg helt sikkert bruge last.fm i min fritid. - Hvor fedt ville det ikke være om min internetradio kunne tage last.fm?! Som nybagt musikbibliotekar finder jeg det svært at finde ud af hvilken genre en given plade er... Der er sikkert mange måder af finde ud af det på, og den måde jeg har fundet kan ikke bruges professionelt, men i mit tilfælde er det praktisk. Læs historien på indspark.blogspot.com.

#14 Musik i kufferten

Har du nogen sinde haft problemer med at lukke din kuffert når du skulle på ferie? Nogen har fundet på en løsning som du måske har hørt om før: Du putter det sammenlagte tøj i poser og bruger en støvsuger til at suge luften ud af posen, og lukker posen. - Det er en hulens effektiv metode når man vil have tøjet til at fylde mindre. Man komprimerer altså tøjet, sådan at der kan være mere af det i kufferten.

Komprimer din musik!

MP3 er en dokumenttype på samme måde som doc og pdf er det, og når du, med mediaplayer, ripper og komprimerer din musik, så skaber programmet et MP3 dokument: Altså en helt almindelig fil som bare rummer noget musik.

En almindelig musik CD kan højst rumme 640 megabytes, og dengang man opfandt CDen var det en fantastisk stor mængde data. Din MP3 afspiller kan rumme 4000 megabytes (=4 gigabytes) og hvis den kun kunne afspille ukomprimeret musik, så kunne der kun være lidt over 6 albums på den (4000/640=6,25).

Hvis nu vi sammenligner MP3 afspilleren med en kuffert, kan der altså kun være lidt over 6 stykker tøj i den, hvilket sandsynligvis er for lidt for de fleste. Jeg ved ikke hvormange kubikcentimeter en kuffert kan rumme, men vores "musikkuffert" har, som sagt, en størrelse på ca. 4000 megabytes og hvis hver MP3fil er på gennemsnitligt 3 megabytes, kan der altså være 1333 numre i den. Den opmærksome læser vil måske undre sig over at det relativt lave antal, når der højt og tydeligt står på pakken til afspilleren at der kan være 2000 numre på!?

- Sagen er den, at man kan indstille Mediaplayer til at komprimere numrene mere eller mindre, men jo mere du komprimerer musikken, jo dårligere bliver lydkvaliteten. Mine udregninger er lavet på basis af en komprimering på 128 kilobit pr sekund (kbps) som jeg synes er et godt kompromis mellem størrelse og kvalitet.

For at give dig en fornemmelse af komprimeringen kan jeg fortælle at en komprimering på 64 kbps giver en rædselsfuld lydkvalitet, 95 kbps er tåleligt mens 192 er fremragende. - Jo flere kilobits pr sekund giver bedre lydkvalitet og større filstørrelser.

Med hensyn til ugens opgaver har jeg hentet musik på netmusik.dk. Jeg ikke fik licenserne til at virke på Vista, men på XP fungerer det fint. Ripningen af en CD og overførslen til afspilleren gik fint. Det er fint at man kan låne musik på netmusik, men at man selv skal slette de musikfiler som er udløbet synes jeg er træls, og når der nu findes en hulens masse materiale på nettet som ikke er tidsbegrænset vil jeg sandsynligvis ikke bruge netmusik i fremtiden.

Tip:

Installationsprogrammet til Zen afspilleren installerer automatik et program kaldet ZENcast, det er ikke end del af opgaven, men det kan varmt afbefales at du kikker nærmere på det, da du hermed kan downloade interessante podcasts og videopodcasts indenfor en masse emner. ZENcast programmet kan også overføre podcastudsendelserne til afspilleren, og i visse tilfælde kan det også konvertere videoerne til det rigtige format. Videoen fra DL.TV fungere ihvertfald udemærket!

Web2 = middelalderkultur

Det synes som en naturlov at man, når man kommer op i alderen; vil undre sig over hvad der driver de unge. - Hvad er det f.eks. der gør de sociale web2 teknologier så tiltrækkende for dem?

Serendipiteten har spillet Jan Lindhardts; "Frem mod middelalderen, mennesker og medier i det åbne rum" i hænderne på mig, og omend bogen er et bud på kulturhistorien siden middelalderen med fokus på mundtlig og skriftlig kultur, giver den nogle interessante bud på hvad der kendetegner de unges kultur.

Bogen er overordnet inddelt i 3 kapitler - i 3 tidsaldre: Om middelalderen, om moderniteten efter renæssancen og endelig tiden efter 1975. Det som er hans hovedtese, og - som jeg netop synes er en spændende tanke, er at middelalderen og tiden efter 1975 er mundtlige kulturer (deraf titlen), mens moderniteten derimellem er en skriftlig kultur.

Nu er det længe siden jeg beskæftigede mig med Kuhns teori om paradigmeskift, så jeg vil ikke hænges op på noget; men en af de ting der er kendetegnet ved et paradigmeskift er netop at det er den aktuelle generation af unge, som bærer det nye paradigme frem, mens de ældre generationer holder fast i det paradigme - de ideer og det verdenssyn, som de selv er vokset op i. Således skulle det ikke undre mig om jeg og det meste af min generation stadig er præget af modernitetens skriftlige kultur, mens de unges brug af web2 og lignende teknologier netop er et udtryk for at de tilhører en mundtlig kultur.

SMS og emails er godt nok umiddelbart skrift teknologier, men sagen er den at sproget i dem ofte er talesprog. Og TV, som han netop starter kapitlet om tiden efter 1975 med at referere til, er også et mundtligt medie. Også YouTube og BibStream er altså mundtlige medier, og picasaweb og Flickr måske? - tags synes da at have nogle af den mundtlige kommunikations egenskaber. Chat er en klar mundtlig teknologi, og Podcasts er det også. - Og hvad med blogs som denne? Jeg skriver gerne i talesprog, for at gøre læsningen mere flydende... - Hvad synes du!? Og netop det at jeg kan lægge op til diskussion, og det at du kan kommmentere mine artikler er mundtlige aktiviteter.

Nu er anden udgave af Jan Lindhardts bog udgivet i 2003, og web2 var knapt nok opfundet på det tidspunkt. Det kunne ellers være ret interessant med en gennemgang af web2 teknologierne for at få be- eller afkræftet antagelsen om at web2 teknologierne har middelalderlige træk. Jan Lindhardt forsøger at være værdineutral i sin beskrivelse af tidsperioderne, men han antager dog at der må være en sammenhæng mellem et givent medie og det indhold som bliver udtrykt gennem det. Mediet er, så at sige; budskabet. Kunne du f.eks. tænke dig Shakespears komedie; En skærsommernats drøm som SMS?

#11 Flickr versus Picasaweb

For straks at springe ud i det, så tester jeg flickrs flash show, som skulle kunne integreres i andre hjemmesider. - Første erfaring er at det ikke fungerer, men gad vide om ikke jeg kan løse problemet. Når jeg prøver at udgive artiklen kommer der er fejlmeddelelse om at et tag ikke er lukket. Det er ud til at 3 af tagsne er lukket forkert - de har både en backlash og en lash, istedet for bare en lash. Jeg slettede de 3 backlash, og så kunne artiklen publiceres, men det fungerer stadig ikke: Det eneste der vises er et link til mit flickr album.

Det kan da også være at blogspot har nogle begrænsninger på hvilken kode der kan køre fra artiklerne, så jeg forsøger nu istedet at flytte koden til en gadget og hereuka - nu fungerer det. - Se flashshowet lidt længere nede i højre side!

Fra Microsoft kan man downloade programmet "Windows Live Photo Gallery" som grundlæggende kan de samme ting som Picasa, og du kan også uploade billeder direkte fra Windows Live Photo Gallery til flickr, så i sidste ende er det vel blot et spørgsmål om smag og behag hvad man vælger.

På begge sites kan man få sin egen folder. For nemhedens skyld har jeg kaldt dem begge "mallehoj":
http://www.flickr.com/photos/mallehoj/ og
http://picasaweb.google.com/mallehoj.
Der kan ikke være tvivl om at Microsoft og Google konkurere på dette felt, og det sidste der er sket i konkurrencen, er at Google har sat den gratis lagerplads op på 1 GigaByte hvor Flickr har en grænse på 100 Megabytes, og de har begge udvidet servicen til også at inkludere video.

Det sociale element i flickr interesserer mig ikke videre, hvorfor jeg holder fast ved Picasa og Picasaweb, som helt og holdent lever op til mine behov.

#10 - Det flickr for mine øjne:

Ved oprydning på min blog fandt jeg dette indlæg, som er skrevet en sen fredag aften i marts 08. Fornuftige mennesker vil sikkert ikke mene at det er klogt at skrive indlæg til en blog i fuldskab, og da slet ikke offentliggøre den, men da jeg alligevel snart lukker denne blog, vover jeg det alligevel.

En forfatter, som jeg desværre helt har glemt navnet på, anbefalede at man hørte en given plade, mens man læste hans bog... Det er en ret skæg ide, synes jeg, men spørgsmålet er vel i sidste ende om kombinationen af musik og ord eller billeder giver en sammenhængende oplevelse for alle, eller blot for forfatteren!?

Den fotograf som jeg henviste til i forrige artikel har jeg kikket nærmere på, og jeg skal ikke kunne sige om det var fordi jeg samtidig drak en stærk påskeøl, og hørte Sinead O'Connors; "Throw down your arms", og tidligere på aftenen har læst Henrik Jensens; "Det faderløse samfund" - at jeg oplevede hans slideshow som enormt udtryksfuldt. Både pladen og bogen er naturligvis lånt på det lokale bibliotek, så kom ikke og sig at bibliotekets materialevalg er forfladiget.. (-;

Mute*, som fotografen kalder sig, har ikke anden information om sig selv på Flickr, end et lille fotografi - og så oplysningen at han er af hankøn. I en tid hvor en del unge mennesker ønsker at sole sig i "Stjerne for en aften" og lignende er det beundringsværdigt at han ikke har mere travlt med at markedsføre sig selv.

Det er ikke sikkert at Henrik Jensen vil udtrykke det sådan, men det hans bog blandt andet handler om; er at det kan være lettere at eksistere i et patriakalsk samfund, som f.eks. det muslimske, end i et moderne vestligt liberaliseret (frigjort) samfund som vores eget. Og en håndfuld af Mute*s billeder viser netop en håndfuld unge mænd som i en religiøs rus tæsker sig selv til blods. - Hvilket, jeg synes; sætter vores "vestlige" konformitet i relief.

Hr. Grøndal, som var skoleinspektør på Lindeskovsskolen mens jeg gik der, beskrev samvittighed som en lille hård firkant omgivet af kød inde i dig: De første gange firkanten drejer gør det ondt, men efterhånden som man synder og firkanten roterer mere og mere, jo mindre gør hver omdrejning ondt. - I en kultur som vores, hvor vi er omgivet af billeder, burde de ikke længere kunne påvirke os så stærkt følelsesmæssigt jvf. firkanten, men der er et eller andet ved Mute*s stil (om ikke blot det er mængden af påskeøl jeg har indtaget, ahrmm), - som i den grad påvirket mig.

Og derfor vil jeg hermed varmt anbefale; både Mute*, Henrik Jensen, "Saint Landelin"s påskeøl og Sinead O'Connor - sammen eller hvor for sig - det er op til dig!

Inspiration til manipulation

#10 kommentar:
Grundlæggende synes jeg at flickr lider af samme skavank som mange af de andre folksonomier: Der er for meget ligegyldigt materiale, og det er forbundet med serendipitet at finde noget der er ens tidsforbrug værd.

Når det så er sagt, fandt jeg faktisk flere interessante billeder: Opgave 3 - om at finde fotos af en kunstner som jeg kender, valgte jeg at tolke på den måde, at det var den som tog fotoet der var kunstneren, hvorfor jeg søgte på forskellige fotokunstnere og her kom flickr til kort: Det lader med andre ord ikke til at etablerede kunstnere "udstiller" deres billeder via flickr. - Men der er dog flere billeder som tydeligvis er taget af folk med evner i den retning.

Overskriften henviser til et specifikt billede som jeg fandt, og som på professionel vis er manipuleret lige netop så meget at det forstærker fokus, samtidig med manipulationen er så forsigtigt gjort, at man ikke kan se at det er manipuleret. Det er fotografer som Mute* der dels tager gode billeder og dels er gode til at efterbehandle billederne som jeg i den grad finder inspirerende - og hvis jeg vender tilbage til flickr vil det ene og alene være derfor. Mute har iøvrigt næsten 1400 flotte billeder på sitet, og han er da også "Pro" bruger.

Man kan lave emnesøgninger i tags og i fuldtekst og mange af billederne har en geotag, og det kan da være meget skægt at udforske de muligheder som det giver, men derudover synes jeg at der mangler værktøjer hvormed man kan udforske bestanden.

#10 - Danmark i Flickr

Det er skægt som man, ind imellem, starter på en artikel med en veldefineret ide om indholdet, og så ender med at have skrevet noget helt andet. - Denne artikel skulle egentligt handle om mine oplevelser med Flickr, men endte med helt og holdent at handle om leg med tal: Det blev istedet en undersøgelse af hvormange turister der tager billeder i danmark..

Hvormange danskere:
Forsøgsvis lavede jeg en søgning på "Danmark" som gav omkring 70.000 hits og på "Denmark" som gav omkring omkring 360.000 hits - i fuldtekst. Hvis jeg kun søgte på tags var resultaterne henholdsvist: 65.000 og 309.000 hits. Der var 48.000 hits med både "Danmark" og "Denmark" og 382.000 hits med enten "Danmark" eller "Denmark" i fuldtekst. Laver man en søgning som ovenstående på poster med både "Danmark" og "Denmark" i henholdsvis kun tags og i fuldtekst, er forskellen på godt 1000 poster.
- Hvis vi går ud fra at det kun er danskere som skriver "Danmark", og - at alle dem som kun har "Denmark" og ikke "Danmark" i fuld tekst, må være turister: Så må vi kunne trække de 48.000 hits med både "Danmark" og "Denmark" fra de 360.000 hits med "Denmark" i, og derfor konkludere at der er omkring 312.000 fotos lavet af udenlandske turister i Danmark imod de 48.000 fotos af danskere..

Billeder af biblioteker i Danmark:
For at starte fra "oven af, så er der 2.283 hits på denne søgning: "(denmark OR danmark) AND (library OR bibliotek)" - Det er altså det antal fotos som i fuldtekst har ordene "Danmark" eller "Denmark" og ordene "library" eller "bibliotek".
I den modsatte ende af skalaen har vi så 240 billeder som har både "Danmark" og "bibliotek" i fuldtekst - 170 hits i tags. - Hvis vi går ud fra antagelsen om at udlændinge ikke ville bruge ordene "Danmark" og "bibliotek", må vi kunne konkludere at der, minimum er 240 danskere som har billeder af danske biblioteker i flickr.
Der er 2.200 billeder med "Denmark" og "Library" i fuldtekst. - Hvis vi skal kunne afgøre hvormange af disse som er turister kunne vi jo undersøge hvormange af dem der er taget i København som jo er et turistområde, så jeg lavede søgningen: "denmark AND library AND copenhagen" og det gav 1.100 hits altså godt halvdelen af billederne. Øv - Det bekræfter ikke ligefrem min antagelse. Jeg havde håbet på mange flere. Hvis nu vi søger på: "denmark AND library AND copenhagen AND black" får vi 524 hits (black diamond).
Hvordan ser den samme søgning ud, med danske søgetermer: Når vi søger på "danmark AND bibliotek AND københavn" får vi kun 91 hits. Og hvis vi nu yderligere forfiner søgningen: "danmark AND bibliotek AND københavn AND diamant" giver det 50 hits.
Der synes ikke at være noget grundlag for nogle interessante konklusioner, andet end at de danske og de engelske beskrivelser i de store linier følges ad: Præcist halvdelen af billederne med "Denmark" og "library" blev taget i København og næsten halvdelen af de billeder der blev taget i København blev taget af den sorte diamant. Med hensyn til de danske beskrivelser var noget under halvdelen af billederne som blev taget i Danmark, taget i København og lidt over halvdelen af disse, blev taget af den sorte diamant.

Billeder fra Lolland eller Falster:
Søgningen på "(denmark AND library) AND (falster OR lolland)" gav nul hits. Og "(danmark AND bibliotek) AND (falster OR Lolland)" gav heller ikke noget. Hvis jeg breder søgningen ud til "bibliotek AND (falster OR Lolland)" giver det eet hit, som er et billede af en bogreol i et hotel i Eskildstrup. - Det kunne man da tage som en udfordring til at lægge en masse billeder op, i næste uge!!

Den oprindelige artiklen om mine oplevelser med flickr.com og mit forsøg på at finde en professionel fotograf på stedet vil inden længe dukke op på indspark.blogspot.com.

Hvad synes du om denne artikel? - Er den langt ude, nørdet, morsom, kedelig eller hva, og har du evt. nogle ideer til lignende undersøgelser man kan lave i flickr?

Note1: Alle tal er rundet op til nærmeste tier eller hundrede.
Note 2: For enkelhedens skyld har jeg antaget at billederne er af biblioteker fordi det nævnes i tags eller i fuldtekst - men det kunne lige så godt være i, ved eller i anden sammenhæng med bibliotekerne.
Note 3: Antagelserne som hele undersøgelsen bygger på kan meget vel være forkerte - det er blot en leg med tal!.
Note 4: Hvis ikke andet er nævnt, er søgningerne foretaget i fuldtekst.
Note 5: Det er iøvrigt også en svaghed at jeg kun har søgt med een form af ordene.

#9 Introduktion til grafik?

Netop ting 9 er godt og grundigt plantet i en suppedas af "avanceret" viden indenfor internet, filtyper, komprimering, layout, design, fototeknik, windows, stifinder, bits og bytes, megapixels og meget andet godt. Du ved måske allerede en del, og nedenstående er derfor blot et forsøg på at supplere din viden!

I et løssluppent øjeblik kan man ligefrem konkludere at billeder er det vigtigeste medie på nettet, så hæng på! - Jeg holder mig til det mest elementære, og kommer desuden med et par tips:

Gratis billeder:
Som Pernille Saul skriver i sin artikel om hvad man må på nettet, så er det ikke tilladt hovedløst at kopiere og bruge billeder man har fundet!! - Der findes dog gud-ske-tak-og-lov nogle professionelle hjemmesider som stiller billeder gratis til rådighed. Stockxpert er en typisk internet bizz som dels stiller indhold gratis til rådighed, og dels tjener penge ved at sælge indhold. Blomsten herover er fra denne service: Ifølge licensen kan du stort set bruge den til hvad du vil - begrænsningerne er få og rimelige!

Private billeder:
Umiddelbart er der ingen begrænsninger for hvad du kan gøre med dine egne billeder - det er dog en god ide at du spørger eventuelle personer på billederne, om det er ok at du lægger dem på nettet!

Billedformater:
Der findes en masse forskellige billedformater på nettet, men de 2 mest brugte er gif og jpg. Overordnet set, er jpg god til fotografier og gif er god til tegninger og skærmdumps.
GIF: Formatet har en begrænsning på 256 farver. Billederne bliver komprimeret, og generelt kan man sige at billedet bliver mindre - jo større ensfarvede flader der er i det. Gif har endvidere de specielle egenskaber at man kan lave gennemsigtige flader i billederne og - at de kan animeres.
JPG: Komprimerer farveforløb, hvor det smider information væk, og netop derfor er jpg et hulens effektivt format på internettet. Der er desværre en tendens til at nogle webmastere bruger jpg formatet til det hele - men jpg har det problem, at formatet ikke duer til store ensfarvede flader. Hvis man f.eks. gemmer sort/hvide tegninger i jpg format kommer der digital støj i billederne; som ses som grå plamager.

Størrelser:
Bredde gange højde: Størrelsen på billeder på nettet måles i pixels. Man siger at en skærm har en opløsning på x gange x pixels. En af de gamle og mest udbredte skærmstørrelser er 1024 pixels i bredden og 768 pixels i højden, men moderne skærme på 17 og 19 tommer har ofte en opløsning på 1280 x 1024. - For at blive klog på størrelsen (dimensionerne) af de billeder, som du ser på nettet kan du prøve at installere en linial: med den kan du simpelthen måle størrelsen.
Filstørrelser: Et billedes filstørrelse hænger dels sammen med hvormange pixels det har i bredden og i højden, men også med hvilket format billedet er gemt i - jvf. ovenstående.
Når filstørrelsen har betydning er det fordi at man på internet har en begrænset båndbredde, og - at man gør klogt i at ens hjemmeside loader så hurtigt som muligt - fordi brugerene af nettet er utålmodige som bare pokker!

Programmer:
Der findes grundlæggende 2 grupper af grafikprogrammer:
Viewere: Picasa programmet tilhører denne gruppe og med disse programmer kan du få overblik over din billedsamling og mange af programmerne tillader også grundlæggende redigering, som f.eks. at fjerne røde øjne.
Redigeringsprogrammer: - Findes der masser af og du finder dem i alle afskygninger og prisklasser. Paint Shop pro (PSP) som desværre er købt af Corel, er klart det bedste kompromi mellem pris og kvalitet - Ifølge artiklen her koster PSP omkring 1000 kr. Men der findes også en masse gratis alternativer: GIMP er f.eks. et meget udbredt open source program, men det har dog en noget alternativ brugergrænseflade.

Det var så de første strejf gennem vidensjunglen om billeder - Det har været overfladisk, men jeg håber at det kan være med til at give et overblik! De følgende uger vil jeg supplere med nogle mere dybtgående artikler!

#8 - Socialt uvæsen?

Ind til videre kan det måske synes som om at jeg generelt mener at de sociale teknologier i web2 er overflødige og ligegyldige og jeg må da også indrømme at jeg ikke er specielt begejstret for overskrift.dk og del.icio.us, men LibraryThing.com som jeg første gang skrev om i december 07 er jeg faktisk ret begejstret for.

Det er på en eller anden måde for let, at få sig en kæmpe samling af links og interessante blogs at holde øje med, men bøger har derimod en tyngde - en substans, som jeg synes at det er lettere at identificere sig med.. Med links og blogs er det mere tilfældet der råder end den "gode smag" og derfor tror jeg også at de sociale kontakter man kan få gennem LibraryThing er meget bedre - mere kvalificerede.

Jeg har indtastet omkring 100 af mine bøger, og er egentligt kun gået istå, fordi det koster penge hvis man vil katalogisere mere end 100 bøger. Der gik hurtigt sport i at finde bogforsider, og da jeg ligesom havde udtømt mulighederne for at finde dem via google, hentede jeg scanneren frem, og scannede resten.

Tildeling af tags, synes jeg, er et problematisk felt fuldstændig ligesom ukontrollerede emneord kan være det: Det bliver hurtigt en sammenrod af forskellige ord som egentligt er synonyme, men som systemet tror er forskellige og derfor kommer der ikke nogle gode og logiske grupper ud af det. Se nu f.eks. den "tag sky", i den nævnte artikel, baseret på mine emneord:

- Det havde været bedre med kontrollerede emneord, eller tags som var mere specifikke. Havde jeg blot været opmærksom på det fra starten af.. Nå men; eet er den visuelle og den emnemæssige præsentation, noget andet er den sociale side af legen: Bogen "En skuespillers arbejde med sig selv" af Stanislavskij er der f.eks. kun een anden end mig som har, og det viser sig tilfældigvis at det også er en dansk bibliotekar - sandsynligvis en børnebibliotekar, at dømmme ud fra hendes øvrigt bibliotek.. Jeg kunne overveje at skrive til hende - Jeg kunne godt bruge lidt inspiration i den retning, og det fælles afsæt som vi nu har i de fælles interesser kunne jo være et godt udgangspunkt.

Jeg tror at det centrale problem vedrørende folksonomier er at de netop afspejler deres brugeres vidensniveau: Fra det overfladiske og ligegyldige til noget med indsigt og substans. - Når vi taler om overskrift.dk og del.icio.us er det min opfattelse at der ikke er meget at komme efter, hvorimod LibraryThing, Wikepedia, experts exchange og de danske pedanter, nævnt i indspark.blogspot.com; har substans, og gør nytte.

Uge #7 - Delikat inspiration?

400 millioner fluer kan ikke tage fejl: Æd lort!

Beklager! Det er en lige lovlig grovkornet sammenligning, men den har dog alligevel en vis logik: Det bærende princip i del.icio.us er jo - at jo flere mennesker der har et givent link jo bedre er det..

- Og hvorfor så det? Udråber man hermed ikke alle til eksperter? Og kan vi alle være eksperter, eller er meningen netop at underkende eksperterne? - Er det et postmodernistisk forsøg på at gøre alles viden lige gyldig. Og bliver den så ikke blot ligegyldig?

Nu er del.icio.us visuelle design det samme som google.com - Det er hvidt og enkelt, og det loader hurtigt. Jeg synes at der er et fint koncept for Google, men i mine øjne fejler det for del.icio.us. - Det visuelle design skal helst støtte op om indholdet, men der er ikke nogen hjælp til at fokusere læserens interesse i det nøgne design.

Som sagt må man kysse mange frøer før man finder en prins, og det gør sig også gældende med del.icio.us: Du kan ikke umiddelbart være sikker på at finde noget brugbart, men hvis du leder længe nok kan du måske være heldig..

Netmusik bruger iøvrigt samme designfilisofi, og også her synes jeg at filosofien fejler! Men eet er det visuelle indtryk, noget andet funktionaliteten: Det ikke min oplevelse at jeg kan bruge andres favoritter til noget, og dette her med at man altid har sine favoritter med sig - det kan Google gøre meget bedre: Især hvis man installerer google toolbar (på de maskiner som man ikke deler med andre!)!

Vores skønne katte...

Og så lige et ultrakort indslag om katte.. Der er nogle fra guldborgsund som har katte på deres blogge - det må jeg da også prøve:


Kode til picasa lysbilledshowet leveret af Google.. (o:

#6 Sidste pip om chat

Hvis man laver en rangordning af teknologier der har med skriftlig korrrespondance at gøre kunne den se ud som følger:

Brev, email, chat, sms

Man kunne udvide listen med blogs, aviser, hjemmesider, men det vil tage for lang tid at diskutere deres indplacering, og det kompliceres også af at nogle af dem er upersonlige, mens andre er personlige og nogle foregår "samtidig" mens andre kan strække sig over år. Der er mange forskelle på teknologierne som gør dem svære at sammenligne og artiklen her skal heller ikke være tung teori - Det er fredag eftermiddag, og jeg sidder alene her i fælleskontoret. Solen skinner udenfor, og jeg har egentligt fri om 3 minutter..

Hvilken teknologi foretrækker du at bruge? - Personligt foretrækker jeg emails, og hvilke præferencer man har kan vel være et fedt. (o: Rangordningen går på umiddelbarhed: Der er nærmest intet umiddelbart ved et brev: Man kan havde brugt dage på at skrive det, hvorimod en sms ofte bliver skrevet kort efter at man har tænkt tanken.

Nu drejede uge 6 sig jo om chat, og chat har jeg placeret mellem emails og sms, men mht. umiddelbarhed ligner chat og sms hinanden mere: Forskellen er blot at chatten foregår på en computer, mens sms foregår på en telefon: Og heraf følger at man med chat er "bundet" til stedet, mens sms kan foregår overalt. Fordelen ved chat er dog at man her har et godt tastatur, og at "samtalen" som sådan, kan gå noget hurtigere.

I teknologiens unge dage kunne jeg bruge timevis med at chatte med tilfældige mennesker fra nær og fjern - det kunne vel sammenlignes med at have pennevenner, hvor samtalen blot speedes op i forhold til, hvis det foregik med brevpost. Og ens præferencer ændrer sig måske gennem tiden, idag er jeg i hvert fald nået dertil at jeg enten bruger email eller sms, og aldrig chat. - Teknologierne ligge så tæt på hinanden, at jeg sagtens kan undvære at chatte.

Onlineudgaverne af GoogleTalk og MSN messenger ligner hinanden til forveksling - spørgsmålet er vel nærmest hvor man har sin sympati. Da jeg har et par microsoft certificeringer er systemet indrettet sådan at jeg selvfølgelig også har en MSN live konto, men alligevel ville jeg helst bruge Googles produkt..

#4 Man må kysse mange frøer

Da jeg gik på biblioteksskolen i 1990 lærte vi om genpakning af information. - Hvor forskningsresultater bliver populariseret igen og igen, og herefter refereret til eller gentaget i forskellige sammenhænge. Med Blogs og RSS feeds alle vegne må genpakningen være eksploderet, og jeg antager at substansen efterhånden bliver så tynd, at det er spild af tid. Mine erfaringer med Overskrift og Technorati synes i hvert fald at bekræfte denne antagelse. - Men der findes dog enkelte undtagelser, spørgsmålet er vel om man er åben for "serendipiteten" - se evt. min blog: serendip.dk.

Men eet er indhold - noget andet; form, kanal eller medie. Man kunne nok få en interessant filosofisk samtale om hvordan indholdet, medie, form og kanal hænger sammen - men nu vil jeg blot holde fast på at der må være en sammenhæng..

Det jeg vil sige, er at Blogs, RSS, Chat, social tagging og mange af de andre web 2 teknologier er kanaler eller værktøjer som sikkert i sig selv kan være geniale, men at mangel på substans i de informationer der flyder gennem dem gør det svært at se nytten.

Lad mig være helt ærlig - eet er de rationelle argumenter; noget andet er en god gammeldags aversion: Jeg hader chat, messenger, ICQ etc.. Nok er intet menneske en ø, og nok har vores evne til at tale med hinanden, noget at gøre med sammenhængskraften i samfundet, men Chat rangere i mine øjne på niveau med SMSer - de kan være nyttige når man har behov for at give en kort besked, eller lige spørge om noget, men nytten svinder i selv samme øjeblik hvor brugeren ikke forstår at begrænse sig!? - Og de kilder som overskrift.dk og technorati.com indekserer er ikke meget bedre.


Der er flere af de 23 ting som ved nærmere eftersyn virker som det rene tidsspilde, men som man siger;
"skal man kysse mange frøer for at finde en prins"!

Et sidste pip om RSS

På H. S. Jensens blog fandt jeg et link til følgende lille videoklip, som på en humoristisk facon forklarer hvad RSS kan:



H. S. jensens blog linker til denne side, som så dels har et videoelement som du kan afspille direkte fra siden, men lidt længere nede på samme side finder du også noget kode som du kan kopiere ind i din egen side, og det er netop det jeg forsøger at gøre her..

Siden hvor videoen ligger på er iøvrigt YouTube, men firmaet som gør den tilgængelig (http://www.commoncraft.com/) har flere søde pædagogiske videoer lavet efter samme koncept. Se f.eks. følgende video om Google Docs, som er et produkt jeg varmt kan anbefale!

#5 iPod, iGoogle, iFrame, iScream

- Jeg, jeg, jeg. Var den personlige computer først blevet opfundet idag, havde den sikkert heddet iComputer istedet for Personal Computer. Det lille "i" før Google er egentlig lidt paradoksalt: Det er på den ene side et lille i og derfor underspillet i forhold til dets betydning: det udtales på engelsk, og betyder "jeg". Verden og teknologien drejer sig om dig, og derfor kommer der flere og flere teknologier, som kaldes noget med i foran. Det er dig og den måde du personliggør teknologien det hele handler om!

Du er sikkert vant til, og måske ligefrem glad for, den enkle og hurtigt viste forside til Googles søgeservice som du kender så godt. Hvis du ikke går så meget op i hvor hurtigt siden bliver vist, kan du lave din helt personlige google forside, med dejlige farver, "pæne tapeter" og opdateret information fra et uendeligt udvalg af RSS feeds, samt flere "Gadgets"!! - Denne service hedder iGoogle, og som du kan se i min artikel om "Genveje til Google" er den korte vej til iGoogle netop igoogle.com.

Prøv at kikke på temaerne først. Nok er det unyttigt sådan rent søgemæssigt, men jeg synes at det frisker op og er sjovt! - Udvalget er stort, og der er noget for enhver smag! Nede i højre hjørne af "græsplænen" på billedet kan du kan netop ane at der står "nyt", og det er her omkring du skal klikke, for at kunne vælge tema!

Der er flere af temaerne som skifter i løbet af døgnet, sådan at den klare sol på billedet herover skifter til solnedgang, og situationen skifter også.

Det er også nede i højre hjørne (længere end udsnittet viser), hvor du kan tilføje alle mulige former for indhold. Det kan, som det ses på billedet, være RSS feeds fra DMI, eller hvad du nu skulle ønske - mulighederne er nærmest uendelige. Herudover er der en del forskellige Gadgets (dimeser), som du kan tilføje. Dimserne kan være nyttige funktioner som f.eks. et Ur, en "radiostation", en valutaomregner, men det kan også være unyttige ting som spil eller lignende.

I venstre side kan du ane at der er mulighed for at oprette flere faner, som evt. kunne være nyttig, hvis man ønsker at bruge iGoogle både privat og på arbejde. Du kunne f.eks. have alle de informationer og links der er relevant for dit arbejde samlet på een fane, og de informationer og links etc. som vedrører din fritid, samlet på en anden fane. - Man kunne også forestille sig at bibliotekarene i udlånsskranken kunne have hver deres fane....

#3 Et RSS feed er simpel tekst

I denne artikel kan du dels læse om hvordan du manuelt abonnerer på et feed, men du vil også få en forståelse af hvad der skal til, for at du kan melde din blog ind i overskrift.dk og lignende tjenester. Og har du iøvrigt check på hvad sammenhængen er mellem blogs og RSS feeds, se evt. den artikel jeg har skrevet på indspark.blogspot.com om Rigtig Simpel Syndikering?

Hvis du roder med de 23 ting, har du sandsynligvis en blog på nuværende tidspunkt. Men en blog er ikke det samme som et RSS feed. Men man kan generere et RSS feed på baggrund af bloggen. Flere blog services, som f.eks. den vi bruger fra Google, tilbyder RSS feeds baseret på din blog. RSS feedet er dog ikke andet end en tekstfil som er skrevet i XML format. - Ved et overfladisk kik på filen i en teksteditor, ligner den et almindeligt html dokument, ligesom alle andre sider på internet. Og ligesom at denne side har en internet adresse, så har RSS filen en lignende adresse. Herunder er f.eks. adressen på siden her, og for sammenligningens skyld, også på RSS filen:

Hjemmesiden her, ligger på:
http://23teknik.blogspot.com/

RSS feedet ligger på:
http://23teknik.blogspot.com/feeds/posts/default

Adressen på RSS feed dokumentet, lad os blot kalde det "feedet"; finder du ved at højreklikke på det link, som du ser et billede af herunder. På min side finder du det aller nederst, på andre sider finder du det nederst i side-menuen.

Når du holder højre musetast nede, kommer der en lille menu frem, hvor du skal vælge menupunktet "kopier genvej." Nu har du så en adresse, som ligner ovenstående RSS adresse, i computerens korttidshukommelse. Prøv for skægs skyld at sætte adressen ind i din browsers adressefelt ved klikke i adressefeltet een gang og så trykke "Ctrl+v" for at "paste" (indsætte) adressen. Når du så trykker retur, vil du se noget der ligner nedenstående billede, som er resultater fra mit feed.

Det er ikke meningen at RSS feedet skal ses på denne måde i en browser, men det er lærerigt at se hvad filen indeholder. Adressen er sikkert stadig i din computers korttidshukemmelse, sådan at du kan paste adressen ind - hvis du vil tilmelde dig overskrift.dk eller lignende. Jeg vil ikke guide dig igennem tilmeldingen til Overskrift etc.. Det burde være nok at fortælle dig at det er overnævnte adresse som du skal indsætte/paste, når du ved tilmeldingen bliver spurgt om en URL på RSS feedet: (URL betyder Uniform Resource Locator, og det betyder adressen på den Ressource, som du vil tilmelde - dit RSS feed)..

Hvis du vil abonnere på andres blogs, skal du gøre næsten det samme: 1. Find linket til feedet, 2. højreklik og kopier adressen, og 3. sæt den så ind i Google reader - når du har trykket på "Add subscription" eller "Tilføj abonnement". Det som Google reader gør, er altså blot at læse i din RSS fil, som bliver opdateret hvergang du laver nogle ændringer i din blog! Og det overskrift.dk og technorati.com gør, er at indeksere indholdet af RSS filen.

Du er, hvad du køber!

Googles "mission statement": (Meningen med det hele)
"Googles mission er at organisere verdens information for at gøre den almindeligt tilgængelig og nyttig".

Hvor sympatisk deres "mission statement" end er, må vi dog ikke glemme at Google slet og ret er en forretning. Jeg er i den grad fan af mange af Googles produkter, men denne artikel vil vise, at google er godt igang med at erobre internettet, og at de efterhånden kan inficere hver enkelt hjørne af internettet med reklamer.

Artiklen her, er baseret på en artikel fra Libraryhouse.net, som nævner hvilke firmaer Google, Microsoft og Yahoo har indkøbt de sidste par år. De nævnte firmanavne har jeg så "slået op", for at finde uddybende information om hvad de kan tilføre Google. Jeg vil varmt anbefale dig at kikke på artiklen, da der er en figur, som giver et godt overblik over firmaernes indkøb. Artiklen konkluderer at Google har købt mere fokuseret ind, end Yahoo og Microsoft. - Nu har Microsoft jo ovenikøbet købt Yahoo, så hvis du er det fjerneste interesseret i hvad vej Microsoft er ved at udvikle sig, er artiklen også et fint udgangspunkt for videre research.

Zenter og Tonic Systems - Arbejder begge med PowerPoint lignende teknologier online. Google bruger deres produkter, til at udbygge den office suite som du finder under: docs.google.com Om indkøbet af Zenter, Og om indkøbet af Tonic Systems

PeakStream - Er et problematisk indkøb: Det er et udviklingsværktøj til at optimeret kode til parallelle processorer. Google laver selv deres servere, og med dette firma vil de kunne skrive software som udnytter serverenes ressourcer bedre. Artiklen i theregister.co.uk som er en velrennomeret hjemmeside indenfor IT branchen, begræder Googles indkøb af virksomheden fordi der kun er eet andet firma som beskæftiger sig med den form for optimering, og forfatteren mener at verden nu vil gå glip af de innovationer som dette firma laver - fordi Google tilsyneladende kun ønsker at optimere deres egne servere - og ikke konkurrenternes, som han formulerer det..

FeedBurner er en weblog portal ligesom overskrift.dk - Det som gør FeedBurner til et attraktivt køb, er at de har erfaring med forskellige måder at reklamere på, i Blogs og RSS feeds. Check mashable.com

Panoramio - Hvis du på http://www.panoramio.com/ laver en søgning på Copenhagen, vil du straks kunne se hvor oplagt et køb, firmaet er for google. Deres produkt, som altså giver folk mulighed for at "udstille" billeder med en klar angivelse af hvor i verden de er taget, er allerede godt og grundigt integreret i maps.google.com, og skulle også være det i Google Earth: earth.google.com.
Kilder til mere information om købet: profy.com og google.com

GreenBorder - Dette er virkelig et interessant køb: Firmaet har udviklet en "sandkasse" - et program som skaber et virtuelt rum til din browser (IE eller Firefox), som så at sige isolerer de virus, worms og malware som browseren bliver ramt af mens du surfer, fra din computer. Jeg har endnu ikke set en Google udgave af programmet, jeg tror dog blot det er et spørgsmål om tid. Mere om GreenBorder: news.com, googlesystem.blogspot.com og som en lille bonus, et dokument om den trussel, som GreenBorder beskytter imod: usenix.com

Marratech - Arbejder med software til videokonferencer. På googleblog.blogspot.com argumenteres der for, at Google har købt dette firma, for at udvide talk.google.com med Video.

Trendalyzer - Beskæftiger sig med visualisering af forskelligt statistisk materiale. Google røber ikke umiddelbart hvordan produktet skal bruges, men jeg er dog ret sikker på at vi vil få det at se i Googles eget trend analyseprogram: analytics.google.com, check evt. omtalen i infosthetics.com og googleblog.blogspot.com

Adscape - Er leverandør af "In game Advertising" (Reklamer i spil) tilrettelagt efter spiltype, og en veludviklet typografi af brugere. De fleste som har prøvet spilserien "Need for speed" vil utvivlsomt have lagt mærke til reklamerne - Spørgsmålet er vel om reklamer i spil er uetisk, eller ej!? Businessweek.com har en god artikel om dette køb.

Xunlei - Er et kinesisk firma. Deres produkt er en torrent klient, som er meget udbredt i kina. Det som specielt kendetegner Xunlei i forhold til de andre torrent klienter, er at firmaet arbejder sammen med flere TV stationer, om distribution af videomateriale. Deres teknologi og knowhow omkring videodistribution er sikkert både brugbart i Youtube.com, som netop er opkøbt af Google, men det kan sikkert også være brugbart i mere kommercielt sammenhæng - hvor Google måske ligefrem går ind i filmudlejning på nettet, ligesom sputnik.dk, som jo også er en oplagt reklamemulighed. Se: gigaom.com

Endoxon - Beskæftiger sig med statistisk analyse af geodata, og kan som sådan medvirke til at udbygge maps.google.com og earth.google.com. Se: endoxon.com

YouTube - Alle kender YouTube, og hvis ikke de gør det, vil 23ting beskæftige sig med fænomenet. Der kan vist ikke være meget tvivl om at YouTube er interessant, fordi videomateriale netop er en oplagt bærer af reklamer. Googles pressemeddelelse.

JotSpot - Er en onlineplatform for samarbejde, project management og wiki lignende services. Endnu en mulig udbyggelse af docs.google.com: techcrunch.com og firmaets egen hjemmeside: jot.com .

Neven Vision - Har udviklet mobil fotogenkendelse, som dels kan bruges i mobiltelefoner og dels kan bruge i programmer som Googles Picasa, men de har også teknologier til biometri: Et emne som netop er behandlet i Computerworld. Google ville f.eks. kunne bruge denne teknologi til at lade deres søgemaskiner "forstå" hvad der er på de billeder som -maskinen indexerer. Hvis du f.eks. har en masse billeder af biler i dine picasa album, ville det ikke være et urealistisk senarie, at Google sørgede for at der blev vist reklamer for biler og biludstyr, i albummet. Se: googlesystem.blogspot.com

Langt hen ad vejen er det ikke overraskende at Google med indkøbene konsoliderer sine produkter, som maps, earth, talk, docs etc., og selv om theregister.com synes at det er problematisk med indkøbet af PeakStream, så kan jeg ikke fortænke dem I at styrke deres platform og infrastruktur. I den bonusartikel som jeg henviser til i afsnittet om GreenBorder, fortælles der at Googles indexerings "robotter" er begyndt at registrere hjemmesider som spreder malware: Et initiativ som med tiden, kan være med til at give et sikrere internet. - Og GreenBorder teknologien glæder jeg mig, som et barn før juleaften, til at afprøve.

Markedet for online reklamer er en speget affære, men i sidste ende er jeg ret sikker på at det kun er de firmaer med etisk sans, som overlever. - Og Google klarer sig, efter min mening fint, i den retning. Google opfatter sig selv som konkurrent til Microsoft, og der er rygter om at Google både roder med at udbyde antivirusprogrammer og ligefrem en Linux pedant til microsofts windows. - Og måske skal der netop en gigant som Google, til at udfordre en gigant som Microsoft. Jeg undgår helst afhængighed af et kommercielt produkt, og som sådan byder jeg Googles udfordring af Microsoft velkommen!

#2 hele 3 ting, det kan man da ik

Hvis du bliver hængende ved denne blog længe nok, vil du finde ud af at jeg har 3 blogs: De næste par måneder vil jeg lade alle 3 blogs handle om de 23ting, plus relevante sidespor, som jeg mener kan være nyttige for bibliotekarer..

Som Hanne Boel synger: "You've got to serve somebody" - Var det Bob Dylan der sang det først? Nå men, jeg mener altså at den bedste mening jeg kan give tingene; er at dele ud af min viden. - Så er det op til dig at tilegne dig denne viden, eller lade være. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste for at skrive i et forståeligt sprog, og på - hvad jeg tror er et passende niveau!

Med hensyn til sproget og niveauet, vil blogsne fordele sig som følger:
raskdiscover.blogspot.com Er korte artikler om links, som det er værd at kikke nærmere på!
indspark.blogspot.com Er nok den blog, hvor jeg vil skrive flest indlæg den kommende tid. Den indeholder tilgængelige artikler om emnet, i form af introduktioner og perspektiveringer.
23teknik.blogspot.com Som er den blog du er inde på nu, er den eneste af de tre, som er oprettet i forbindelse med 23ting projektet, og den vil hovedsageligt indeholde tekniske uddybninger af emner nævnt i de andre blogs!

#1 Outlook og Gmail

I forrige artikel nævnte jeg nogle af forskellene på Outlook og webmail. Gmail er først og fremmest en webmail service, men outlook kan godt sættes op til at hente Gmail post.

Forskellen mellem Outlook web access og Gmail
Det fine ved outlook og Outlook web access, som microsofts webmail plugin til exchange mailserveren hedder, er at brugergrænsefladen fra Outlook går igen i webmail delen. - Man får så at sige det bedste fra begge verdener.

Brugergrænsefladen i Gmail ligner på ingen måde Outlooks brugergrænseflade. Men den største forskel ligger nok deri, at outlook, når programmet er tilsluttet Gmail; henter og sletter alle email fra serveren. Hvilket betyder at du ikke kan se de gamle emails via webmail, når de først er hentet af Outlook. Det skal dog siges at outlook godt kan sættes op til ikke at slette mailsne på serveren, men at denne fremgangsmåde ofte er problemfyldt. - Outlook er først og fremmest lavet til at spille sammen med microsofts egen mailserver i erhvervslivet.

Jeg er selv ret glad for Outlook både privat og på arbejde, men jeg har dog et par venner som helt og holdent bruger Gmail som webmail, og ikke kunne drømme om at bruge Outlook. Hvis ikke man ønsker at bruge sin firmamail til private emails, er Gmail med andre ord svær at komme udenom. - Om man så vil bruge kombinationen af Gmail og Outlook eller ej, er et spørgsmål om smag og behag.

For dem som ikke vil bruge Outlook, har Google lavet et lille "notification" program, som via et ikon i "system tray" (til højre i værktøjsbjælken) viser når der er kommet mail til een i Gmail. Ved at dobbeltklikke på ikonet, åbnes en browser med Gmail, sådan at man straks kan læse den. Se her:

Webmail versus Outlook (Lidt teknisk)

Denne artikel er en kort introduktion til de tekniske forskelle på webmail og mail via outlook.

Webmail:
Gmail, Ofir og alle de andre som jeg nævnte i artiklen på indspark.blogspot.com er alle eksempler på webmail: En måde at læse emails på, som foregår i en browser (i f.eks. Internet Explorer, Firefox eller Opera). Det der er godt ved webmail, er at du kan læse og skrive emails overalt i verden - en oplagt mulighed er f.eks. - på en internetcafe når du er på ferie! Teknisk set kikker du, via browseren, i en mailbox, som ligger på en mailserver.

Outlook:
Outlook fungerer på 2 forskellige måder, afhængigt af om programmet er installeret på en hjemmecomputer, eller i en virksomhed eller et bibliotek med egen mailserver.
A.: Hos de fleste private fungerer Outlook på den måde; at dine emails ligger på en server indtil du starter outlook. - Når Outlook så er startet henter programet alle emails som ligger på serveren, hvorefter det sletter dem fra serveren. Til gengæld har du så alle dine emails i outlooks database, lokalt på den computer som du sidder ved.
B.: På virksomheder med deres egen microsoft mailserver, ligger databasen med alle emails i selve mailserveren, hvor så man bruger Outlook, til at kikke på sine emails. Microsofts mailserver har så et webmodul, som tillader brugerne at læse deres emails hjemmefra, via webmail. Microsofts løsning er genial, men den er også dyr. Gmail og flere andre webmail løsninger kører på linux servere, som er billigere, men som desværre ikke helt giver samme fine integration mellem outlook og webmail.

Denne artikel er ved at blive for lang, så hvis du vil vide mere, må du læse den kommende artikel om Gmail i outlook og Gmail notification.