#13 Mp3 afspillere

Jeg har tidligere været inde på at mp3 formatet blot er et komprimeret musikformat hvor noget af den lyd som ikke er hørligt for det normale øre er smidt væk. Men der findes en lang række andre lossless lydformater f.eks. "flac" eller "ape" som ikke smider lydinformation væk.

De fleste "mp3" afspillere kan afspille flere formater end netop mp3. Mp3 er dog mest udbredt og selv iTunes vil helst konvertere microsofts wma til mp3 format ved import til iTunes database.

Eet er dog de små bærbare afspillere som vores Zen eller iPod, noget andet er afspillere specifikt lavet til at stå sammen med ens musikanlæg. Der findes en uendelig række af forskellige stationære afspillere. Noxon 2 herover har jeg selv erfaring med, og den er bl.a. kendtegnet ved at der er trådløst netkort indbygget i den, sådan at den trådløst kan hente musikken fra en computer på netværket, eller en hjemmeserver.

I ugens opgave står der bla. at man skal prøve at rippe en cd til ens zenplayer. Da jeg er musiknørd har jeg naturligvis rippet hele min samling til mp3, som netop ligger på en hjemmeserver og som trådløst kan afspilles på de 2 stationære afspillere som vi har. Overførslen til Zen afspilleren gik som en drøm: Jeg fortrækker at bruge stifinderen direkte, istedet for at bruge det medleverede program.

#12 YouTube og Bibstream

Adobe har længe haft gang i sit Flash format, som YouTube mfl. bruger, og på det sidste er Microsoft så kommet på banen med sit flashlignende format som hedder Silverlight, og BibStream har valgt at bruge Microsofts format, som man ikke ville bemærke, hvis det da ikke lige var fordi det først skulle installeres først.

YouTube har i mine øjne de samme problemer som flere af de andre web2 teknologier: den overvældende mængde af meningsløst pjat fortynder nytten. BibStream synes dog noget mere fokuseret og nyttig. Men det er dog først i det øjeblik at BibStream bliver alment udbredt og deres indhold mange gange større end det er nu, at jeg kan se en fremtid for det.

Den meste sete BibStream strøm:


Den meste sete YouTube strøm:

#23

Det mystiske ved 23ting er at jeg egentligt ikke føler at jeg har lært ret meget om web 2. - Det føles mere som om jeg har været til et tupperwareparty hvor jeg blev præsenteret for en række produkter. Jeg havde flere af produkterne i forvejen, men Facebook, Google Docs og Last.fm købte jeg, og Facebook og Docs er jeg ved at være rigtig glad for.

Som buddhist wannabee gør jeg et alvorligt forsøg på ikke at være optaget af ydre ting, som at vinde en award, så jeg vil ikke beklage mig over nomineringerne, men blot udtrykke en vis forundring.

Jeg blev paf, da jeg fik at vide at min blog ikke var nomineret fordi indlæggene var for lange, så derfor fik jeg ikke spurgt ind til om der var andre mere kvalitative grunde til at at bloggen ikke blev valgt. I mine øre lyder det lidt som Salieris kommentar om "for mange noder" i Mozarts musik. Når man kikker på de nominerede blogs og artiklernes længde, er det iøjnefaldende at flere af de nominerede blogs rummer indlæg som tværtimod er ultra korte, hvilket åbenbart ikke er problematisk.

Men eet er form, noget andet indhold: Udover den generelle gennemgang af "opgaverne" har jeg i mine indlæg brugt tid på at lave research til en perspektivering af teknologien som rækker udover det igangværende projekt. Men det er måske der jeg har gjort fejl!? - Jeg har skrevet størstedelen af indlæggene ud fra en ambition om at formidle en konkret viden og det var sikkert også en fejl at prioritere den objektive beskrivelse af teknologierne mere end den personlige dagbogs småsnak om mine umiddelbare oplevelser.