fredag den 28. marts 2008

#6 Sidste pip om chat

Hvis man laver en rangordning af teknologier der har med skriftlig korrrespondance at gøre kunne den se ud som følger:

Brev, email, chat, sms

Man kunne udvide listen med blogs, aviser, hjemmesider, men det vil tage for lang tid at diskutere deres indplacering, og det kompliceres også af at nogle af dem er upersonlige, mens andre er personlige og nogle foregår "samtidig" mens andre kan strække sig over år. Der er mange forskelle på teknologierne som gør dem svære at sammenligne og artiklen her skal heller ikke være tung teori - Det er fredag eftermiddag, og jeg sidder alene her i fælleskontoret. Solen skinner udenfor, og jeg har egentligt fri om 3 minutter..

Hvilken teknologi foretrækker du at bruge? - Personligt foretrækker jeg emails, og hvilke præferencer man har kan vel være et fedt. (o: Rangordningen går på umiddelbarhed: Der er nærmest intet umiddelbart ved et brev: Man kan havde brugt dage på at skrive det, hvorimod en sms ofte bliver skrevet kort efter at man har tænkt tanken.

Nu drejede uge 6 sig jo om chat, og chat har jeg placeret mellem emails og sms, men mht. umiddelbarhed ligner chat og sms hinanden mere: Forskellen er blot at chatten foregår på en computer, mens sms foregår på en telefon: Og heraf følger at man med chat er "bundet" til stedet, mens sms kan foregår overalt. Fordelen ved chat er dog at man her har et godt tastatur, og at "samtalen" som sådan, kan gå noget hurtigere.

I teknologiens unge dage kunne jeg bruge timevis med at chatte med tilfældige mennesker fra nær og fjern - det kunne vel sammenlignes med at have pennevenner, hvor samtalen blot speedes op i forhold til, hvis det foregik med brevpost. Og ens præferencer ændrer sig måske gennem tiden, idag er jeg i hvert fald nået dertil at jeg enten bruger email eller sms, og aldrig chat. - Teknologierne ligge så tæt på hinanden, at jeg sagtens kan undvære at chatte.

Onlineudgaverne af GoogleTalk og MSN messenger ligner hinanden til forveksling - spørgsmålet er vel nærmest hvor man har sin sympati. Da jeg har et par microsoft certificeringer er systemet indrettet sådan at jeg selvfølgelig også har en MSN live konto, men alligevel ville jeg helst bruge Googles produkt..

1 kommentar:

Bente Knudsen sagde ...

Jeg er enig i dine betragtninger om at ens præferencer ændres med tiden. Der er for meget overfladiskhed og for lidt fordybelse i mange af de nye teknologier. Jeg foretrækker faktisk et gammeldags brev, og det har netop noget med langsommeligheden at gøre. Når jeg skriver breve, tager jeg den tid det behøver (nogle gange flere dage) - og det samme gælder afsenderne af de breve jeg modtager. Der er tænkt tanker bag et brev, og de bedste af dem bliver gemt af mig og genlæst. Det er sjældent det sker med e-mails (i de tilfælde printer jeg dem ud og gemmer dem sammen med brevene!).
Men hver ting til sin tid: E-mail er en pragtfuld opfindelse, som i mange sammenhænge er mere praktisk end et brev. Og som du rigtigt siger, så er sms uafhængig af tid og sted - praktisk til brug for korte beskeder. Chat - det bliver nok aldrig min kop te, men omgivelserne kan jo "tvinge" én til at bruge det. Men chat med vildt fremmede mennesker - næppe!