tirsdag den 22. april 2008

#10 - Danmark i Flickr

Det er skægt som man, ind imellem, starter på en artikel med en veldefineret ide om indholdet, og så ender med at have skrevet noget helt andet. - Denne artikel skulle egentligt handle om mine oplevelser med Flickr, men endte med helt og holdent at handle om leg med tal: Det blev istedet en undersøgelse af hvormange turister der tager billeder i danmark..

Hvormange danskere:
Forsøgsvis lavede jeg en søgning på "Danmark" som gav omkring 70.000 hits og på "Denmark" som gav omkring omkring 360.000 hits - i fuldtekst. Hvis jeg kun søgte på tags var resultaterne henholdsvist: 65.000 og 309.000 hits. Der var 48.000 hits med både "Danmark" og "Denmark" og 382.000 hits med enten "Danmark" eller "Denmark" i fuldtekst. Laver man en søgning som ovenstående på poster med både "Danmark" og "Denmark" i henholdsvis kun tags og i fuldtekst, er forskellen på godt 1000 poster.
- Hvis vi går ud fra at det kun er danskere som skriver "Danmark", og - at alle dem som kun har "Denmark" og ikke "Danmark" i fuld tekst, må være turister: Så må vi kunne trække de 48.000 hits med både "Danmark" og "Denmark" fra de 360.000 hits med "Denmark" i, og derfor konkludere at der er omkring 312.000 fotos lavet af udenlandske turister i Danmark imod de 48.000 fotos af danskere..

Billeder af biblioteker i Danmark:
For at starte fra "oven af, så er der 2.283 hits på denne søgning: "(denmark OR danmark) AND (library OR bibliotek)" - Det er altså det antal fotos som i fuldtekst har ordene "Danmark" eller "Denmark" og ordene "library" eller "bibliotek".
I den modsatte ende af skalaen har vi så 240 billeder som har både "Danmark" og "bibliotek" i fuldtekst - 170 hits i tags. - Hvis vi går ud fra antagelsen om at udlændinge ikke ville bruge ordene "Danmark" og "bibliotek", må vi kunne konkludere at der, minimum er 240 danskere som har billeder af danske biblioteker i flickr.
Der er 2.200 billeder med "Denmark" og "Library" i fuldtekst. - Hvis vi skal kunne afgøre hvormange af disse som er turister kunne vi jo undersøge hvormange af dem der er taget i København som jo er et turistområde, så jeg lavede søgningen: "denmark AND library AND copenhagen" og det gav 1.100 hits altså godt halvdelen af billederne. Øv - Det bekræfter ikke ligefrem min antagelse. Jeg havde håbet på mange flere. Hvis nu vi søger på: "denmark AND library AND copenhagen AND black" får vi 524 hits (black diamond).
Hvordan ser den samme søgning ud, med danske søgetermer: Når vi søger på "danmark AND bibliotek AND københavn" får vi kun 91 hits. Og hvis vi nu yderligere forfiner søgningen: "danmark AND bibliotek AND københavn AND diamant" giver det 50 hits.
Der synes ikke at være noget grundlag for nogle interessante konklusioner, andet end at de danske og de engelske beskrivelser i de store linier følges ad: Præcist halvdelen af billederne med "Denmark" og "library" blev taget i København og næsten halvdelen af de billeder der blev taget i København blev taget af den sorte diamant. Med hensyn til de danske beskrivelser var noget under halvdelen af billederne som blev taget i Danmark, taget i København og lidt over halvdelen af disse, blev taget af den sorte diamant.

Billeder fra Lolland eller Falster:
Søgningen på "(denmark AND library) AND (falster OR lolland)" gav nul hits. Og "(danmark AND bibliotek) AND (falster OR Lolland)" gav heller ikke noget. Hvis jeg breder søgningen ud til "bibliotek AND (falster OR Lolland)" giver det eet hit, som er et billede af en bogreol i et hotel i Eskildstrup. - Det kunne man da tage som en udfordring til at lægge en masse billeder op, i næste uge!!

Den oprindelige artiklen om mine oplevelser med flickr.com og mit forsøg på at finde en professionel fotograf på stedet vil inden længe dukke op på indspark.blogspot.com.

Hvad synes du om denne artikel? - Er den langt ude, nørdet, morsom, kedelig eller hva, og har du evt. nogle ideer til lignende undersøgelser man kan lave i flickr?

Note1: Alle tal er rundet op til nærmeste tier eller hundrede.
Note 2: For enkelhedens skyld har jeg antaget at billederne er af biblioteker fordi det nævnes i tags eller i fuldtekst - men det kunne lige så godt være i, ved eller i anden sammenhæng med bibliotekerne.
Note 3: Antagelserne som hele undersøgelsen bygger på kan meget vel være forkerte - det er blot en leg med tal!.
Note 4: Hvis ikke andet er nævnt, er søgningerne foretaget i fuldtekst.
Note 5: Det er iøvrigt også en svaghed at jeg kun har søgt med een form af ordene.

2 kommentarer:

Bente Knudsen sagde ...

Jeg synes det er fint med en anderledes vinkel på ugens ting. Statistik kan jo bruges og misbruges til mange ting. Mange sjove iagttagelser om brug af søgeord; jeg har ikke orket at efterprøve lignende søgninger, men overser du ikke at mange fotos har BÅDE emneordet Danmark OG Denmark samt BÅDE bibliotek OG library?
Hilsener fra Bente

John sagde ...

Hej Bente
Det glæder mig at du læser bloggen!
- Jeg overvejede at lave en grafisk fremstilling med de forskellige mængder og delmængder, men syntes ikke at det var umagen værd: Sådan en fremstilling ville dog nok kunne have hjulpet på overblikket...