torsdag den 11. september 2008

#20 Tidsfordriv

Man kan sikkert være, godt og grundigt, optaget af ens egen digitale identitet - ens web presence. Som buddhist forsøger man, om ikke at eliminere sit ego, så at mindske ens interesse i det. Det er en hård kamp og facebook gør det ikke lettere - tværtimod..

For nogen tid siden oprettede jeg en facebook profil, men hidtil har det lykkedes mig helt og holdent at ignorere den og de henvendelser fra andre facebook brugere, som ind imellem dukkede op. Nu hvor facebook er med i de 23 ting synes jeg lige at jeg måtte checke om min profil stadig var der, og da jeg havde fundet den, og da jeg tilfældigvis fandt min ekskones profil hvor jeg kunne se at hun havde mange flere kontakter end jeg, var jeg hooked: Jeg måtte da se om jeg kunne få flere kontakter end hende.

Men nok om det rå konkurrenceelement: Eet er "viljen til at vinde" noget andet er at man kan få skrabet en masse irrelevante kontakter sammen, hvis man ukritisk inviterer hvem som helst. Og min erfaring er den, at en samlings kvalitet generelt er bestemt af hvormange gange man får sagt nej tak til potentielt materiale (Flere nej tak = bedre kvalitet). Så det er med andre ord ret usansynligt at jeg vinder den konkurrence, og hvad så - det er ret åndssvagt at være optaget af eks'ens gøren og laden, anyway.

Nå men Jeg fik mig da meldt mig ind i et par interessante grupper, ryddet op i fotosamlingen, og så fandt jeg ud af at en gammel ven havde et billede af mig fra starten af '90erne. Og det med at finde gamle venner er, i sidste ende, måske det bedste som facebook kan bruges til.

Ingen kommentarer: