Ved oprydning på min blog fandt jeg dette indlæg, som er skrevet en sen fredag aften i marts 08. Fornuftige mennesker vil sikkert ikke mene at det er klogt at skrive indlæg til en blog i fuldskab, og da slet ikke offentliggøre den, men da jeg alligevel snart lukker denne blog, vover jeg det alligevel.
En forfatter, som jeg desværre helt har glemt navnet på, anbefalede at man hørte en given plade, mens man læste hans bog... Det er en ret skæg ide, synes jeg, men spørgsmålet er vel i sidste ende om kombinationen af musik og ord eller billeder giver en sammenhængende oplevelse for alle, eller blot for forfatteren!?
Den fotograf som jeg henviste til i forrige artikel har jeg kikket nærmere på, og jeg skal ikke kunne sige om det var fordi jeg samtidig drak en stærk påskeøl, og hørte Sinead O'Connors; "Throw down your arms", og tidligere på aftenen har læst Henrik Jensens; "Det faderløse samfund" - at jeg oplevede hans slideshow som enormt udtryksfuldt. Både pladen og bogen er naturligvis lånt på det lokale bibliotek, så kom ikke og sig at bibliotekets materialevalg er forfladiget.. (-;
Mute*, som fotografen kalder sig, har ikke anden information om sig selv på Flickr, end et lille fotografi - og så oplysningen at han er af hankøn. I en tid hvor en del unge mennesker ønsker at sole sig i "Stjerne for en aften" og lignende er det beundringsværdigt at han ikke har mere travlt med at markedsføre sig selv.
Det er ikke sikkert at Henrik Jensen vil udtrykke det sådan, men det hans bog blandt andet handler om; er at det kan være lettere at eksistere i et patriakalsk samfund, som f.eks. det muslimske, end i et moderne vestligt liberaliseret (frigjort) samfund som vores eget. Og en håndfuld af Mute*s billeder viser netop en håndfuld unge mænd som i en religiøs rus tæsker sig selv til blods. - Hvilket, jeg synes; sætter vores "vestlige" konformitet i relief.
Hr. Grøndal, som var skoleinspektør på Lindeskovsskolen mens jeg gik der, beskrev samvittighed som en lille hård firkant omgivet af kød inde i dig: De første gange firkanten drejer gør det ondt, men efterhånden som man synder og firkanten roterer mere og mere, jo mindre gør hver omdrejning ondt. - I en kultur som vores, hvor vi er omgivet af billeder, burde de ikke længere kunne påvirke os så stærkt følelsesmæssigt jvf. firkanten, men der er et eller andet ved Mute*s stil (om ikke blot det er mængden af påskeøl jeg har indtaget, ahrmm), - som i den grad påvirket mig.
Og derfor vil jeg hermed varmt anbefale; både Mute*, Henrik Jensen, "Saint Landelin"s påskeøl og Sinead O'Connor - sammen eller hvor for sig - det er op til dig!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar