Hvis du roder med de 23 ting, har du sandsynligvis en blog på nuværende tidspunkt. Men en blog er ikke det samme som et RSS feed. Men man kan generere et RSS feed på baggrund af bloggen. Flere blog services, som f.eks. den vi bruger fra Google, tilbyder RSS feeds baseret på din blog. RSS feedet er dog ikke andet end en tekstfil som er skrevet i XML format. - Ved et overfladisk kik på filen i en teksteditor, ligner den et almindeligt html dokument, ligesom alle andre sider på internet. Og ligesom at denne side har en internet adresse, så har RSS filen en lignende adresse. Herunder er f.eks. adressen på siden her, og for sammenligningens skyld, også på RSS filen:
Hjemmesiden her, ligger på:
http://23teknik.blogspot.com/
RSS feedet ligger på:
http://23teknik.blogspot.com/feeds/posts/default
Når du holder højre musetast nede, kommer der en lille menu frem, hvor du skal vælge menupunktet "kopier genvej." Nu har du så en adresse, som ligner ovenstående RSS adresse, i computerens korttidshukommelse. Prøv for skægs skyld at sætte adressen ind i din browsers adressefelt ved klikke i adressefeltet een gang og så trykke "Ctrl+v" for at "paste" (indsætte) adressen. Når du så trykker retur, vil du se noget der ligner nedenstående billede, som er resultater fra mit feed.
Det er ikke meningen at RSS feedet skal ses på denne måde i en browser, men det er lærerigt at se hvad filen indeholder. Adressen er sikkert stadig i din computers korttidshukemmelse, sådan at du kan paste adressen ind - hvis du vil tilmelde dig overskrift.dk eller lignende. Jeg vil ikke guide dig igennem tilmeldingen til Overskrift etc.. Det burde være nok at fortælle dig at det er overnævnte adresse som du skal indsætte/paste, når du ved tilmeldingen bliver spurgt om en URL på RSS feedet: (URL betyder Uniform Resource Locator, og det betyder adressen på den Ressource, som du vil tilmelde - dit RSS feed)..
Hvis du vil abonnere på andres blogs, skal du gøre næsten det samme: 1. Find linket til feedet, 2. højreklik og kopier adressen, og 3. sæt den så ind i Google reader - når du har trykket på "Add subscription" eller "Tilføj abonnement". Det som Google reader gør, er altså blot at læse i din RSS fil, som bliver opdateret hvergang du laver nogle ændringer i din blog! Og det overskrift.dk og technorati.com gør, er at indeksere indholdet af RSS filen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar