tirsdag den 26. februar 2008

Du er, hvad du køber!

Googles "mission statement": (Meningen med det hele)
"Googles mission er at organisere verdens information for at gøre den almindeligt tilgængelig og nyttig".

Hvor sympatisk deres "mission statement" end er, må vi dog ikke glemme at Google slet og ret er en forretning. Jeg er i den grad fan af mange af Googles produkter, men denne artikel vil vise, at google er godt igang med at erobre internettet, og at de efterhånden kan inficere hver enkelt hjørne af internettet med reklamer.

Artiklen her, er baseret på en artikel fra Libraryhouse.net, som nævner hvilke firmaer Google, Microsoft og Yahoo har indkøbt de sidste par år. De nævnte firmanavne har jeg så "slået op", for at finde uddybende information om hvad de kan tilføre Google. Jeg vil varmt anbefale dig at kikke på artiklen, da der er en figur, som giver et godt overblik over firmaernes indkøb. Artiklen konkluderer at Google har købt mere fokuseret ind, end Yahoo og Microsoft. - Nu har Microsoft jo ovenikøbet købt Yahoo, så hvis du er det fjerneste interesseret i hvad vej Microsoft er ved at udvikle sig, er artiklen også et fint udgangspunkt for videre research.

Zenter og Tonic Systems - Arbejder begge med PowerPoint lignende teknologier online. Google bruger deres produkter, til at udbygge den office suite som du finder under: docs.google.com Om indkøbet af Zenter, Og om indkøbet af Tonic Systems

PeakStream - Er et problematisk indkøb: Det er et udviklingsværktøj til at optimeret kode til parallelle processorer. Google laver selv deres servere, og med dette firma vil de kunne skrive software som udnytter serverenes ressourcer bedre. Artiklen i theregister.co.uk som er en velrennomeret hjemmeside indenfor IT branchen, begræder Googles indkøb af virksomheden fordi der kun er eet andet firma som beskæftiger sig med den form for optimering, og forfatteren mener at verden nu vil gå glip af de innovationer som dette firma laver - fordi Google tilsyneladende kun ønsker at optimere deres egne servere - og ikke konkurrenternes, som han formulerer det..

FeedBurner er en weblog portal ligesom overskrift.dk - Det som gør FeedBurner til et attraktivt køb, er at de har erfaring med forskellige måder at reklamere på, i Blogs og RSS feeds. Check mashable.com

Panoramio - Hvis du på http://www.panoramio.com/ laver en søgning på Copenhagen, vil du straks kunne se hvor oplagt et køb, firmaet er for google. Deres produkt, som altså giver folk mulighed for at "udstille" billeder med en klar angivelse af hvor i verden de er taget, er allerede godt og grundigt integreret i maps.google.com, og skulle også være det i Google Earth: earth.google.com.
Kilder til mere information om købet: profy.com og google.com

GreenBorder - Dette er virkelig et interessant køb: Firmaet har udviklet en "sandkasse" - et program som skaber et virtuelt rum til din browser (IE eller Firefox), som så at sige isolerer de virus, worms og malware som browseren bliver ramt af mens du surfer, fra din computer. Jeg har endnu ikke set en Google udgave af programmet, jeg tror dog blot det er et spørgsmål om tid. Mere om GreenBorder: news.com, googlesystem.blogspot.com og som en lille bonus, et dokument om den trussel, som GreenBorder beskytter imod: usenix.com

Marratech - Arbejder med software til videokonferencer. På googleblog.blogspot.com argumenteres der for, at Google har købt dette firma, for at udvide talk.google.com med Video.

Trendalyzer - Beskæftiger sig med visualisering af forskelligt statistisk materiale. Google røber ikke umiddelbart hvordan produktet skal bruges, men jeg er dog ret sikker på at vi vil få det at se i Googles eget trend analyseprogram: analytics.google.com, check evt. omtalen i infosthetics.com og googleblog.blogspot.com

Adscape - Er leverandør af "In game Advertising" (Reklamer i spil) tilrettelagt efter spiltype, og en veludviklet typografi af brugere. De fleste som har prøvet spilserien "Need for speed" vil utvivlsomt have lagt mærke til reklamerne - Spørgsmålet er vel om reklamer i spil er uetisk, eller ej!? Businessweek.com har en god artikel om dette køb.

Xunlei - Er et kinesisk firma. Deres produkt er en torrent klient, som er meget udbredt i kina. Det som specielt kendetegner Xunlei i forhold til de andre torrent klienter, er at firmaet arbejder sammen med flere TV stationer, om distribution af videomateriale. Deres teknologi og knowhow omkring videodistribution er sikkert både brugbart i Youtube.com, som netop er opkøbt af Google, men det kan sikkert også være brugbart i mere kommercielt sammenhæng - hvor Google måske ligefrem går ind i filmudlejning på nettet, ligesom sputnik.dk, som jo også er en oplagt reklamemulighed. Se: gigaom.com

Endoxon - Beskæftiger sig med statistisk analyse af geodata, og kan som sådan medvirke til at udbygge maps.google.com og earth.google.com. Se: endoxon.com

YouTube - Alle kender YouTube, og hvis ikke de gør det, vil 23ting beskæftige sig med fænomenet. Der kan vist ikke være meget tvivl om at YouTube er interessant, fordi videomateriale netop er en oplagt bærer af reklamer. Googles pressemeddelelse.

JotSpot - Er en onlineplatform for samarbejde, project management og wiki lignende services. Endnu en mulig udbyggelse af docs.google.com: techcrunch.com og firmaets egen hjemmeside: jot.com .

Neven Vision - Har udviklet mobil fotogenkendelse, som dels kan bruges i mobiltelefoner og dels kan bruge i programmer som Googles Picasa, men de har også teknologier til biometri: Et emne som netop er behandlet i Computerworld. Google ville f.eks. kunne bruge denne teknologi til at lade deres søgemaskiner "forstå" hvad der er på de billeder som -maskinen indexerer. Hvis du f.eks. har en masse billeder af biler i dine picasa album, ville det ikke være et urealistisk senarie, at Google sørgede for at der blev vist reklamer for biler og biludstyr, i albummet. Se: googlesystem.blogspot.com

Langt hen ad vejen er det ikke overraskende at Google med indkøbene konsoliderer sine produkter, som maps, earth, talk, docs etc., og selv om theregister.com synes at det er problematisk med indkøbet af PeakStream, så kan jeg ikke fortænke dem I at styrke deres platform og infrastruktur. I den bonusartikel som jeg henviser til i afsnittet om GreenBorder, fortælles der at Googles indexerings "robotter" er begyndt at registrere hjemmesider som spreder malware: Et initiativ som med tiden, kan være med til at give et sikrere internet. - Og GreenBorder teknologien glæder jeg mig, som et barn før juleaften, til at afprøve.

Markedet for online reklamer er en speget affære, men i sidste ende er jeg ret sikker på at det kun er de firmaer med etisk sans, som overlever. - Og Google klarer sig, efter min mening fint, i den retning. Google opfatter sig selv som konkurrent til Microsoft, og der er rygter om at Google både roder med at udbyde antivirusprogrammer og ligefrem en Linux pedant til microsofts windows. - Og måske skal der netop en gigant som Google, til at udfordre en gigant som Microsoft. Jeg undgår helst afhængighed af et kommercielt produkt, og som sådan byder jeg Googles udfordring af Microsoft velkommen!

3 kommentarer:

Who.Am.I sagde ...

Puha ... Jeg bliver helt forpustet af alle de muligheder der er for ny teknologi, som man endnu mangler at snuse til .....oO(mon man kan få udvidet de 2 timer ugentligt til eks. 10 timer??)

John sagde ...

Det er da vel dårligt nogen hemmelighed, at nørder som du og jeg, også roder med "legetøjet" derhjemme!?

Who.Am.I sagde ...

Nej det kan der være noget om ;O)