Det synes som en naturlov at man, når man kommer op i alderen; vil undre sig over hvad der driver de unge. - Hvad er det f.eks. der gør de sociale web2 teknologier så tiltrækkende for dem?
Serendipiteten har spillet Jan Lindhardts; "Frem mod middelalderen, mennesker og medier i det åbne rum" i hænderne på mig, og omend bogen er et bud på kulturhistorien siden middelalderen med fokus på mundtlig og skriftlig kultur, giver den nogle interessante bud på hvad der kendetegner de unges kultur.
Bogen er overordnet inddelt i 3 kapitler - i 3 tidsaldre: Om middelalderen, om moderniteten efter renæssancen og endelig tiden efter 1975. Det som er hans hovedtese, og - som jeg netop synes er en spændende tanke, er at middelalderen og tiden efter 1975 er mundtlige kulturer (deraf titlen), mens moderniteten derimellem er en skriftlig kultur.
Nu er det længe siden jeg beskæftigede mig med Kuhns teori om paradigmeskift, så jeg vil ikke hænges op på noget; men en af de ting der er kendetegnet ved et paradigmeskift er netop at det er den aktuelle generation af unge, som bærer det nye paradigme frem, mens de ældre generationer holder fast i det paradigme - de ideer og det verdenssyn, som de selv er vokset op i. Således skulle det ikke undre mig om jeg og det meste af min generation stadig er præget af modernitetens skriftlige kultur, mens de unges brug af web2 og lignende teknologier netop er et udtryk for at de tilhører en mundtlig kultur.
SMS og emails er godt nok umiddelbart skrift teknologier, men sagen er den at sproget i dem ofte er talesprog. Og TV, som han netop starter kapitlet om tiden efter 1975 med at referere til, er også et mundtligt medie. Også YouTube og BibStream er altså mundtlige medier, og picasaweb og Flickr måske? - tags synes da at have nogle af den mundtlige kommunikations egenskaber. Chat er en klar mundtlig teknologi, og Podcasts er det også. - Og hvad med blogs som denne? Jeg skriver gerne i talesprog, for at gøre læsningen mere flydende... - Hvad synes du!? Og netop det at jeg kan lægge op til diskussion, og det at du kan kommmentere mine artikler er mundtlige aktiviteter.
Nu er anden udgave af Jan Lindhardts bog udgivet i 2003, og web2 var knapt nok opfundet på det tidspunkt. Det kunne ellers være ret interessant med en gennemgang af web2 teknologierne for at få be- eller afkræftet antagelsen om at web2 teknologierne har middelalderlige træk. Jan Lindhardt forsøger at være værdineutral i sin beskrivelse af tidsperioderne, men han antager dog at der må være en sammenhæng mellem et givent medie og det indhold som bliver udtrykt gennem det. Mediet er, så at sige; budskabet. Kunne du f.eks. tænke dig Shakespears komedie; En skærsommernats drøm som SMS?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar